Folkebevægelsen mod EU:

Dansker i spidsen for 57 EU-kritiske organisationer fra 23 lande 

Formanden for Folkebevægelsen mod EUs internationale udvalg Jesper Morville er netop blevet valgt som koordinator for det internationale EU-kritiske netværk TEAM på netværkets årsmøde i Wien

51-årige Jesper Morville fra Charlottenlund er netop blevet valgt som koordinator for det internationale EU-kritiske netværk TEAM på netværkets årsmøde i Wien i weekenden.

Jesper Morville er medlem af Folkebevægelsen mod EUs forretningsudvalg og formand for Folkebevægelsens internationale udvalg. Han har tidligere arbejdet som international sekretær på Folkebevægelsens sekretariat i København. Han er desuden formand for foreningen Frit Norden.

 

- Det er både en ære og et betydeligt ansvar at blive valgt til denne post. Valget skal blandt andet ses i lyset af den indsats, som Folkebevægelsen har lagt i at hjælpe EU-modstanden i andre lande op til folkeafstemninger om medlemsskab, om ØMU og senest om EU-grundloven. Vi har samlet penge ind, samlet computerudstyr, leveret argumenter og sendt repræsentanter ud i mange lande for at give en håndsrækning, siger Jesper Morville, som ikke er i tvivl om, at EU-grundloven og indsatsen imod denne kommer til at spille en central rolle fremover – selvom Frankrig og Holland stemte nej til den sidste sommer.

TEAM er et internationalt EU-kritiskt netværk som består af demokratiske, ikke-racistiske partier og organisationer der med fredelige midler arbejder for et Europa med frie, demokratiske samarbejde stater og nationer. I dag er omkring 60 organisationer fra 23 lande tilknyttet TEAM.
TEAM blev oprindeligt oprettet i 1992 som The European Anti-Maastricht Alliance. I 1997 blev det genoprettet på et møde i København med et bredere og mere langsigtet formål.

K:  Perspektivrigt udspil

”Regeringens udspil til reformer af velfærdssamfundet er ambitiøst og præget af ansvarlighed for fremtidens generationer. Der er behov for forandringer for at sikre, at vores børn og børnebørn kan se få tryghed og velfærd i fremtiden.”

Det siger den konservative politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, i forbindelse med, at regeringen i dag præsenterede sit udspil til reform af velfærdssamfundet.

”Udspillet er præget af en vilje til at bringe Danmark på vinderkurs i forhold til at fremme vækst, viden og velfærd i hele samfundet. Det skal ske gennem en satsning på uddannelse, forskning og udvikling samtidig med at flere hænder og hoveder skal ud på arbejdsmarkedet i længere tid for at bidrage til den fælles kasse,” siger Pia Christmas-Møller.

Hun lægger vægt på, at udspillet er i balance. De forandringer i efterløn og pension, som udspillet lægger op til, gives med anstændige varsler, så ingen behøver at frygte for pludselige omvæltninger.

”Det er nødvendigt, at de, der har helbredet til det, bliver noget længere på arbejdsmarkedet, men vi fastholder en balance ved at sikre, at ingen bliver overrumlet og får kuldkastet planer for fremtiden. Regeringens udspil udviser således ansvar både overfor den enkelte borger og overfor samfundsøkonomien på længere sigt,” siger Pia Christmas-Møller.

For Det Konservative Folkeparti er det en klar målsætning, at de forhandlinger, som nu går i gang på Christiansborg vil blive holdt i en konstruktiv og fremadskuende atmosfære, så der kan skabes et bredt forlig for fremtidens velfærd. Pia Christmas-Møller mener, at regeringens udspil bør kunne samle bred opbakning.

”Befolkningen bør kunne forvente, at politikere fra alle ansvarlige partier vil tage et medansvar for fremtidens velfærd. Vi konservative har ingen hellige køer ud over, at bundlinjen for velfærdsreformerne skal være langtidsholdbare og effektive. Det er den linje, der kendetegner regeringens udspil,” siger Pia Christmas-Møller.

Sag om tilhyllet tv-vært op i DR-bestyrelsen

Dansk Folkepartis medlem af Danmarks Radios bestyrelse, Aase Madsen, kræver nu en redegørelse fra Danmarks Radios ledelse for sagen om den tilslørede tv-vært Asmaa Abdol Riyad-Hamid.

- Man kunne foranlediges til at tro, at Danmarks Radio søger provokationen for provokationens egen skyld. Det er en principiel sag og det kan blive en meget alvorlig sag for Danmark. Riyad-Hamid har jo allerede ladet sig interviewe til arabiske medier og markere sig som Danmarks første studievært, der udsender religiøse signaler gennem sin påklædning. De mellemøstlige medier følger tilsyneladende sagen nøje, så hvis DR ønsker at fjerne Riyad-Hamid fra skærmen, kan dette være årsag til, at urolighederne blusser op igen. Det er et meget stort ansvar Danmarks Radio påtager sig i denne sag, som kan få meget alvorlige konsekvenser for Danmark, siger Aase Madsen.

Asmaa Abdol Riyad-Hamid nægter fortsat at give hånd til mænd, og har til den verdensomspændende hjemmeside www.islamonline.net udtalt, at hun betragter sin rolle som studievært som en mulighed for at udbrede islam.

- Asmaa Abdol Riyad-Hamids indstilling til programmet er forkasteligt. Hun vil bruge en public service kanal som prædikestol til at overbevise andre om islams fortræffeligheder og blåstemple Sharia-ret, siger Aase Madsen.

I lyset af sagen vil Aase Madsen kræve et gennemsyn af Danmarks Radios nuværende etiske regler på området.

- Det er en meget farlig vej Danmarks Radio har givet sig ud på i denne principielle sag og jeg vil følge sagen meget nøje. Hvad bliver det næste, skal vi se studieværter med turban eller kalot, der vil benytte den danske public service-station som talerør for sikhismen eller jødedommen? Der er en afgørende forskel på en studievært og en deltager i et program. En studievært har en forpligtelse til at være politisk og religiøst neutral, fastslår Aase Madsen.

Aase Madsen er opmærksom på, at danske kvindegrupper har klaget over Asmaa Abdol Riyad-Hamids optræden, og hun vil også følge behandlingen af denne klage tæt.

DF modsætter sig salg af CO2-kvoter

Dansk Folkepartis energi- og miljøordførere Tina Petersen og Jørn Dohrmann gør nu fælles front for at forhindre regeringen i at sælge danske CO2-kvoter.

Dansk Folkeparti har stillet spørgsmål til miljøminister Connie Hedegaard og ud fra ministerens svar fremgår det, at regeringen har planer om igen at sælge danske CO2-kvoter.

- Naturligvis skal Danmark gøre sit for at opfylde de forpligtelser, som vi har i forhold til vores internationale aftaler, men jeg må erkende, at jeg er bekymret over de udmeldinger, der kommer fra miljøministeren, siger Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann.

- For Dansk Folkeparti er det afgørende, at den kommende plan for tildeling af kvoter tager stort hensyn til vores industri og vore virksomheder. Klimapolitikken må ikke koste arbejdspladser, og sådan ender det, hvis erhvervslivet skal bære regningen, siger Dansk Folkepartis energiordfører Tina Petersen.

Dansk Folkepartis ordførere er bekymrede over at dansk industri får mærkbare tab, hvis regeringen igen sælger de danske kvoter.

- Ifølge industriens beregninger vil det komme til at koste industrien et milliardbeløb. Det duer ikke, at regeringen indkasserer gevinsten og sender regningen videre til industrien. Under tiden føler man, at Connie Hedegaard er lidt for inspireret af tidligere socialdemokratisk klimapolitik, siger Jørn Dohrmann.

- Hvis staten mod Dansk Folkepartis ønske alligevel vælger at sælge en del af erhvervslivets kvote, må det være et krav, at provenuet tilbageføres til industrien, fastslår Tina Petersen, der sammen med miljøordfører Jørn Dohrmann nu vil rejse sagen over for miljøministeren.

Ambitiøse velfærdsreformer - på vej mod det kreative Danmark

Det Radikale Venstre præsenterer i dag partiets udspil til velfærdsreformer forud for forårets forhandlinger. Finansordfører Morten Helveg Petersen udtaler:

"Vi vil med en række konkrete forslag og nye udspil give det radikale bud på, hvordan vi bedst løser fremtidens udfordringer, og får skabt et bedre samfund i en global verden. Med udgangspunkt i vores vision om det kreative Danmark præsenterer vi en samlet reformpakke, der klæder Danmark på til fremtiden."

Det Radikale Venstres reformpakke sigter efter en samlet stigning i beskæftigelsen frem mod 2040 på over 200.000 personer. I udspillet viser vi, hvordan vi når dette mål ved bl.a. at erstatte efterlønnen med en seniorpension for nedslidte, ligesom vi præsenterer et nyt motiverende dagpengesystem med kortere dagpengeperiode og højere ydelse i starten samt et opgør med den skæve brugerbetaling i sundhedssektoren.